Fl
Krigs: eller indre Urolighedstider, hvor man spørger sig selv: Kan
Bankerne eller Sparekasserne ikke bryde sammen i Kaosset, saa
de ikke kan betale mig kontant, hvad de skylder paa min Konto?;
og der kan komme økonomiske Sammenbrudstider, hvor man
spørger sig selv: har virkelig den Mand saa mange Penge paa sin
Konto, at jeg tør tage hans Check for god Betaling? og er den
Bank, som Checken lyder paa, virkelig god nok til at indløse den
kontant?
I saadanne Tider, hvor den gensidige Tillid i Handel og Vandel
skrumper ind, kan der blive Tale om en mere eller mindre panik-
agtig Forandring i Betalingsmidlernes Art, en Overgang fra Check-
brug til Seddelbrug.
Hvis Seddelbanken under saadanne Omstændigheder vilde
vægre sig ved mod behørig Sikkerhed at laane Pengeinstitutterne
de fornødne Sedler, som de behøver for at tilfredsstille de Ind-
skydere, som vil »se deres Sedler«, maa Seddelbanken gøre sig
klart, at den derved bidrager til at forøge Panikken og fremkalde
Krise. Mistilliden til Privatbankernes Betalingsevne faar da Ret;
en Bankfordring paa Sedler viser sig ikke at være jævngod med
Sedler. Hvis Seddelbanken mener at burde støtte Privatbankerne,
kan under saadanne Omstændigheder den udgivne Seddelmængde
vokse i uhyre Grad, uden af Betalingsmidlernes Mængde i det
hele vokser; men blot saaledes, at deres Art forandres. Ogsaa
dette Problem vil vi i Tiaarsperioden komme til at gøre Bekendt-
skab med.
Hvor stor en Del af Betalingsmidlerne i et Land, der bestaar af
Sedler, og hvor meget i Checks m. m., er forskelligt for de for-
skellige Landes Forhold og Vaner. Naar i Sverrig før Krigen Sed-
deludstedelsen var 40 Kr. pr. Indbygger og i Danmark 50 Kr.,
kan det forklares med, at i Sverrig blev en forholdsvis større
Mængde Kontraktsforhold slet ikke afviklede med Penge, men
med Varer — f. Ex. Naturalforplejning i Stedet for Arbejdsløn.
— Telefondirektør Johannsen har opstillet Kalkuler, hvorefter der
af Befolkningens gennemsnitlig beregnede Indtægt er ca. 1!/, Maa-
neds Indtægt mobiliseret i Sedler, naar alt tages med, ikke blot
hvad private Folk har hos sig, men ogsaa — og det er vel den
største Del — hvad Handlende, Pengeinstitutter, Jernbaner, Post,
Telegraf osv. har i Kassen. Mærkværdig nok er fremrasende