202 
I Tyskland gik Bevægelsen derimod den modsatte Vej nemlig fra 
1099 til 3596. Forhandlingerne om Krigserstatningen var strandet. 
»Sanctionerne« satte i Værk, saa Tyskland mistede Udbyttet af 
nogle af dets rigeste Egne, særlig paa Minefelter. Til Understøt- 
telse af de okuperede Landsdeles passive Modstand mod den fran- 
ske Besættelse, til de Erstatningsbeløb, som Tyskland faktisk ud 
redede og til Ernæringen af den hungrende Befolkning fortsattes 
Seddelinflationen: ultimo 1918: 22 Milliarder, ultimo 1921: 113 
Milliarder, og dette satte naturligvis Varernes Pengepris i Vejret 
indenfor Riget, men det satte samtidig Markens Valutaværdi uden- 
for Riget stærkt ned: i Juli 1920 var Kursen for 100 Mark 16,25 
Kroner, men i Januar 1922 2,7 Kr. Marken sank altsaa overfor 
Udlandspenge med rivende Fart, men i Indlandet sank dens Vare- 
værdi — Købeevne meget langsommere. Altsaa kunde Udlandet, 
selv under den enorme Dyrtid i Tyskland, gennem de billig købte 
Mark bringe tyske Varer billigt hjem; og dette var yderligere et 
Led i Rækken af de prisnedsættende Faktorer, dette, der har faaet 
Navn af den tyske »Dumping«. 
Under denne Prisnedgang for udenlandske Varer og nedsat Kø- 
belyst i Indlandet maatte megen indenlandsk Industri holde op. 
Hvor voldsomt Depressionen virkede, ses bl. a. paa Arbejdsløs- 
hedsstatistikken: 
1. Juli 1920 ........ 7.787 Arbejdsløse 
1: Januar 1921. 52711 — 
1 Juli: 1921.) SÆOST 
1. Februar 1922...... 83.464 
I Stats. Aarbogs Beregning (1925 S. 124) af Gennemsnitsprocen- 
ten af Arbejdsløshedsdage for hver organiseret Arbejder i Aarene 
1911 til 1924 viser Aarene 1920 og 21 de højste Tal: 
1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920 1921 1922 1923 1924 
9.3:7:6: 7.599 '8T 51 97 18110961 19:719.3/127108 
For Bankerne var denne Nedgangstid fuld af Vanskelighed og 
Ansvar. Hvad skulde holdes oven Vande og hvad burde gaa til 
bunds og likvidere? Hvilke Debitorer havde Udsigt til at komme 
over Krisen og hvilke Fordrinøer maatte afskrives som tabte?