svækker andre Folks Lyst til at laane og med de laante Penge
at melde sig som Købere. Og de, der har oplagrede Varer, sen-
der dem ud paa Varemarkedet for at faa fat i de værdifulde
Penge og forøger saaledes Salgsvarernes Mængde.
Omvendt hvis Renten sættes ned, saa laanes der flere Penge i
Bankerne for at gøre fordelagtigere Brug af dem end den Laane:
rente, det koster, og Sparepenge tages ud af Banker og Spare-
kasser for at opnaa større Fortjeneste i Forretningslivet, og de
købende Penges Kvantitet forøges.
Naar denne Pengeforøgelse bliver saa stor, at Varernes Hjemme:
pris stiger over Udlandsprisen, saa stiger Efterspørgslen efter
Fremmedvarer og dermed Efterspørgslen efter Udlandspengene,
og naar disses Kurs naar »Guldpunktet«, det Punkt, hvor det
bliver billigere at betale Udlandet med Guld, saa begynder man
at tage Guldpengene ud af Seddelbankens Kasse. Men dette er
forudset i Bankens Stafufer. Den har Pligt til at have en vis
Mængde Guld i sin Kælder i Forhold til den udstedte Seddel-
mængde, og Tiden er derfor nu kommen for den til at sætte
Discontoen op. Derved indskrænkes paany de købende Penges
Mængde, og Hjemmepriserne gaar ned, indtil de gaar under Ud:
landsprisen. Saa vender Strømmen, Udlandets Penge indfinder
sig efter de billigere Varer, den »nationale« Mønt bliver efter-
spurgt, gaar op i Kurs, og naar den bliver for dyr, holder Guldet
fra Udlandet igen sit Indtog i Seddelbankens Kælder. Guldet er
det svingende Pendul og Motoren den vekslende Pengerente
(Discontoen).
Der er unægtelig noget tiltalende i denne Mekaniks Simpel
hed og Overskuelighed; og for dem, der ynder at tænke sig et
mekaniseret Samfundsliv og som har mindre Anledning til at
iagttage Samfundslivets brogede Mangfoldighed og Uberegnelig-
hed, har denne Lære en særlig Charme. Og det maa sikkert er-
kendes, at denne Lære har haft en gavnlig Indflydelse paa Seddel-
bankernes Fundatser og deres Ledelse i det forløbne Aarhun-
drede.
Det er ikke her Stedet at gaa ind paa de mange Forhold, der
kan virke forstyrrende eller hæmme Mekanikens Virksomhed;
Naturkatastrofer som Uaar og Hungersnød, Menneskekatastrofer
som Krig og Oprør; Menneskeviljer, naar de forlader de øko-
nomiske Vaner, som det hele er byøøget op paa, nemlig fri Vare-
