2273 
Under de sig hurtig udviklende Begivenheder af mere alvorlig 
Natur var der heller ikke Stunder til foreløbig at beskæftige sig 
dybere med dette formelle, indre Spørgsmaal, og Situationen paa 
Pengemarkedet indbød ikke til paa dette Tidspunkt at rejse ydre 
Uro om Stillingen til Landmandsbanken og om Former, der af 
mange paa den Tid kun vilde blive opfattet som en Etikettesag. 
Udefra var Kritikken endnu ikke begyndt og vi maatte derfor af 
vente mere smult Vande til at faa denne Sag mere tilfredsstillende 
ordnet. 
Imidlertid indtraf Landmandsbankens Sammenbrud og nu slut- 
tede en ny og for Nationalbanken uheldig Omstændighed til, 
nemlig at B. som Politiker og tilhørende Regeringspartiet og som 
Landstingets Formand sammen med Regeringen blev Genstand for 
en Opposition, hvis Voldsomhed i det hele taget i Midlerne og 
særlig i personlige Overfald næppe har sit Sidestykke i vort parla- 
mentariske Liv. For at angribe B. medtog man naturligvis det 
saarbare Punkt, hans heromhandlede Dobbeltstilling, og for at give 
Angrebet Vægt, maatte Nationalbankens Dispositioner nødvendig 
vis tilskrives ham og Dispositionerne angribes som forfejlede og 
hidrørende fra en utilladelig Begunstigelse af Landmandsbanken. 
I saa Henseende nægtede man sig intet undtagen Interessen for at 
undersøge det sande Forhold. 
Hvor højt den politiske Fanatisme kan gaa, viser et Brev, som nær: 
værende Forf. fik fra en førende Radikalpolitiker, hvori stod: »Hvorfor 
hindrede De ikke B's Dobbeltstilling? Det vilde have ligget meget nær for 
en Moralist at sætte alt ind paa det, men De vedblev at være Bankens 
Direktør med Biilow som Formand«. 
Det træffer sig saa ejendommeligt, at de to Mænd, som her i Landet 
vistnok har lagt det største Arbejde ind til Modarbejdelse af Dobbelt 
stillinger, der medførte Muligheder for Interessekonflikter, netop var to 
paa den Tid siddende Direktører i Nationalbanken — Rubin og Under: 
tegnede. Rubin som Formand for en i 1908 nedsat »Benkommission« og 
jeg ved adskillig offentlig Agitation bl. a. ved et i 1908 udgivet Foredrag, 
betitlet »Offentlig Moral«, et Foredrag, som gav den ydre Foranledning 
til Nedsættelse af »Benkommissionen«. 
Vort Arbejde var forgæves, fordi Befolkningen ganske manglede For 
staaelse af Sagens Betydning. Intet Parti havde Interesse for Sagen; de 
havde tværtimod Interesse i det modsatte, og personlig udrettede jeg ikke 
andet end selv, som ogsaa før den Tid, at overholde ikke at modtage noget 
af de mig ikke sjældent tilbudte lønnede Hverv udenfor mit Dommer- 
hverv. Men at jeg endog paa Grund af mine Anskuelser burde gøre 
mig brødløs, fordi mine Medarbejdere — Kolleger, Overordnede o. s. v. 
— ikke kunde tilegne sig de samme Synspunkter som jeg, saa »asketisk«