224 
har jeg ganske vist ikke drevet det til at være. Jeg har — ligesom den 
paagældende Politiker selv — ment at burde leve og arbejde i Samfundet, 
som det er, og ikke flygte ud i Ørkenen, fordi jeg ikke kunde faa det 
forandret. 
Det sande Forhold, der som sagt ikke interesserede Angriberne, 
var (for blot til Ex. at tage de to Skridt til Landmandsbankens 
Hjælp, som man særlig angreb Nationalbanken for), følgende: Om 
Hjælpen til Støtte af Aktiekursen havde vi overovedet ikke talt 
med B. før vi derom traf Overenskomst med Støttesyndikatet (se 
S. 211). Og først ved de offentlige Forhør ang. Landmandsbanken 
erfarede vi, at B. havde Lod og Del i Støtteplanens Udarbej- 
delse. 
Ved disse Forhør erfarede vi ogsaa for første Gang, at B. havde 
Del i den Støtteplan, som Gliickstadt d. 8. og 9. Juli henvendte 
sig om til Nationalbanken, og som vi iøvrigt ikke indgik paa (se 
nedenfor). Men ogsaa under disse Forhandlinger afholdt B. sig fra 
enhver Paavirkning paa Direktionens Beslutninger, idet han for- 
holdt sig ganske neutral. 
Naar B. ikke i Forvejen drøftede disse Sager med Direktionen, 
var det sikkert ikke blot Forsigtighed overfor sin egen Person, men 
Loyalitet overfor Direktionen, der ikke skulde synes paavirket af 
uvedkommende Hensyn. Paa den anden Side vil det kunne for 
staaes, at Direktionen fra sit Standpunkt maa anse det for ukor- 
rekt, at Repræsentantskabsformanden ikke, hvor Talen var om saa 
indgribende Beslutninger, i Forvejen lod Direktionen vide, hvad der 
forberedtes. For begge Betragtninger kan der føres Loyalitetsgrun- 
de; men dette viser bedst, hvor uholdbar slige Dobbeltstillinger er. 
Da den kritiske Situation opstod, hvor Ulykken ved Dobbeltstil- 
lingen blev aabenbar, da gik det — som det altid gaar ved interesse 
kolliderende Dobbeltstillinger — det var for sent at bryde af og en 
Kursændring for opsigtsvækkende til ikke at vække Uro og gøre 
Skade. 
Men her i Landet vil man vedblive kun at interessere sig for 
Forholdet hver Gang Skade praktisk er sket. Før den Tid vil det 
Hele vedblive at være blaa Theori og uden Sensationsværdi. Som 
vort offentlige Liv har udviklet sig, er der alt for mange — Embeds- 
mænd, Politikere og andre — hvis Interesser er knyttet til Dob- 
beltstillingernes og Interessekollisionernes Behageligheder.